onsdag den 23. juli 2014

Mine Mumikrus


Først fik jeg de to her


Så fik jeg dem her og så røg alle de gamle krus ud. Sådan er det her i huset, hvis der skal nyt ind, så skal der gammelt ud, det må jeg jo finde mig i ;-)

Ellers er jeg meget stille i disse dage, ham den ellers søde har smittet mig, så nu har jeg ondt hele kraniet, halsen, hoved, tænder, ører og øjne, med snot, hoste og feber *klynk*, som om det ikke er varmt nok med hedebølge ;-/

tirsdag den 22. juli 2014

De ligner talebobler


mine nye teaktræ spejle har jeg drømt om længe, nu hænger de i den nye entre ...... og gør mig glad ;-)

lørdag den 19. juli 2014

Næsten ny entre


Det gamle tapet rev jeg ned torsdag, fredag malede jeg lofter og 3 vægge. Om eftermiddagen trodsede vi heden og tog i ikea og købte alle møblerne og nyt tæppe.
Idag satte jeg det nye tapet op og ham den smukke fik samlet møbler selvom han er ½ syg.
Imorgen kommer sønnen og hjælper med at hænge møbler op på væggene ...... jeg har længe drømt om at alt skal være løftet fra gulvet, så rengøring bliver lettere.
Og temperaturen er efter min mening alt for høj. Klokken er tæt på 23 og der er 24 grader udenfor ;-/

torsdag den 17. juli 2014

Så sneg sommervarmen sig ind på os igen


Og vi lægger ud med 26 grader og klokken er kun 8.45 ............ det bliver en morsom dag her midt i byens brændpunkt ;-/
Gad vide om jeg nogensinde får malet og tapetseret min entre?

tirsdag den 15. juli 2014

Ferietid, hede og travlhed

Når temperaturen runder 35 grader i stuen, så splatter kattene helt ud og sover hele dagen 

Min ferie i år går med fast arbejde i keramikværkstedet, hvor jeg har 15 brugere som har betalt for adgang hele sommeren. Det betyder en masse arbejde til mig.

Nu har vi godt nok lige et par kølige dage med 20-24 gr varme før hedebølgen vender tilbage fredag. Så får jeg da lidt fra hånden i dagtimerne, men når heden slår igennem igen og der er langt over 30 gr i skyggen, så står jeg altså af. Det er ulideligt at knokle rundt i. Jeg er nød til at male om natten og ligge død i heden om dagen ......... hedebølge er ikke for folk der skal arbejde ;-/

mandag den 7. juli 2014

Retro lågkrukke



Jeg samler ikke på retro keramik, måske især fordi jeg selv er keramiker, så får man ligesom nok ;-)

Men denne Søholm keramik lågkrukke til 25 kr hos min lokale loppebiks, kunne jeg altså ikke stå for.
Jeg elsker lågkrukker, og så har den en fantastisk farve og glød, - så den måtte med mig hjem i sidste uge.



onsdag den 2. juli 2014

Biotex test

 Som Buzzador har jeg testet det nye super koncentreret Biotex og jeg er ganske enkelt imponeret.

Jeg testede det på det bjerg af vasketøj jeg har flere gange hver uge i keramik værkstedet. Kitler, viskestykker, håndklæder og klude ......... alle har de pletter af farvepigmenter og ler (jord), mange af dem kunne ikke fjernes.



Jeg er ganske enkelt imponeret. Alle pletterne forsvandt og da jeg åbnede maskinen bredte der sig en skøn duft af rent vasketøj. Jeg elsker duftende rent vasketøj.

Jeg har fået et par flasker Biotex for at teste dem, når de er brugt op vil jeg helt sikkert vælge samme slags i supermarkedet.

tirsdag den 1. juli 2014

Ny skænk


Jeg har købt denne Clausen & Søn skænk på auktion, den er fra 60`erne (ligesom mig).
Den har præcis de mål jeg har ledt efter længe (115 cm høj og 150 cm bred), den er ret velholdt, og så har den en fantastisk sød lille hjemme bar i det ene skab.


Jeg er vild med glashylden og det fine spejl. Nu bliver jeg simpelthen nød til at samle et par glas og karafler fra tiden. Vi kan jo altid fylde hyldebær saft i ;-)

Nu går jeg så bare og venter til fredag aften når flyttefirmaet kommer med den.