tirsdag den 27. maj 2014

Endnu et smykkekursus

Mandag havde vi endnu et smykkekursus med smykke kunstner Panchi  Silva fra Barcelona


Smykkerne lavede vi i quilling teknik. Som er sammenrullet papir som lakeres flere gange, så det bliver helt hårdt.

søndag den 25. maj 2014

PVC smykke kusus

Idag har jeg været til smykke kursus fra kl 10-15. Jeg kunne lige nå det før jeg skulle møde på keramik værkstedet kl 15 ;-)

Vi lærte at lave PVC smykker af smykke kunstner Panchi  Silva fra Barcelona. Materialerne vi brugte findes for de fleste ikke i DK endnu.

Jeg lavede et par halskæder og et enkelt ophæng, men det var mest ringene jeg faldt for. Den første jeg lavede var denne sorte sag (som minder mig om lakrids). Den blev også den første jeg solgte senere på dagen ;-)



I morgen aften er det mig der har vagten på systuen / det kreative værksted, så jeg skal derfor være med til endnu et smykke kursus (med quilling teknik) hos den spanske dame ;-)

mandag den 19. maj 2014

Stor solo udstilling 2014

Jeg har udstillet og solgt af min kunst i efterhånden mange år. Jeg har igennem årene været fast inventar på flere gallerier, og har da også været medlem af et par kunstner grupper.  Men de seneste år har jeg mest været mig selv, og har ikke rigtig haft energi til de større udstillinger.

Det bliver der så lavet om på i år, når min hidtil største soloudstilling slår dørene op med fernisering fredag 5 september. Værkerne vil blive solgt løbende, så hvis der sælges som forventet, vil det ikke være den samme udstilling der pilles ned den 26 oktober som den jeg satte op 2 måneder tidligere.

Maleri, serigrafi, tekstile og keramiske værker allesammen helt nye ting, som jeg har arbejdet med siden december 2013. I øjeblikket arbejder jeg skiftende med vægtæpper, lysinstallationer og noget jeg ikke helt ved hvor ender ;-)

Jeg kan ikke begynde at vise noget af det frem, derfor er der ret dødt indimellem her på bloggen. Ikke fordi jeg ligger på sofaen og bobler, men fordi min hjerne indimellem er ved at boble over, fordi den koger / udtænker mange ting / tanker.

Men en ting kan jeg da sige nu ..... I er hermed alle inviteret til fernisering fredag eftermiddag den 5 september 2014 på det store Biblioteket / kulturhuset, Rentemestervej, København NV


søndag den 18. maj 2014

Puhh mit hus lugter af anden verdenskrig

Eller faktisk lugter der bare af lidt fugtigt sommerhus. Men det værste er nu rodet ...... der står kasser og store blå Ikea poser udover hele gulvet i stuen og køkken. Kattene roder totalt rundt i det hele, de håber nok på en mus eller et par edderkopper ;-/

Midt i det hele sidder jeg godt brugt og totalt flad. Jeg har haft en travl og slidsom weekend (uden hjælp fra ham den smukke, for han har været på job) og alligevel har jeg et stort lettet smil på mine læber. For jeg har nemlig igår overdraget min kolonihave til de nye ejere ;-)

Det hele har stået til salg i 3 år, og er blevet mindre og mindre værd pga krise, forfald og manglende vedligeholdelse. Jeg har kun været der en dag eller to om året i de år, og det blot for at knokle en ulige kamp med at holde haven ren for ukrudt, slå græs, klippehæk osv..

Efter 14 år som ejer af denne kolonihave (har haft en mindre ned tidligere), var det tid til at komme videre og det kom jeg så nu ;-)

søndag den 4. maj 2014

Syrener


Syrenerne er i år sprunget ud et par uger før de normalt gør. I det hele taget kan man blive lidt bekymret over hvad der sker med vores klima, når man i Danmark kan gå i shorts og sandaler hele april måned.

torsdag den 1. maj 2014

Dagens loppe kup


Kr 25,- i den lokale loppebiks. Så blev jeg da helt glad for at jeg ikke købte den i Forum til kr 150 i påsken ;-)