tirsdag den 28. januar 2014

Nye soveposer



Jeg har syet to soveposer idag. Dejlige bløde, sort nylon med pladevat og sølvsatin foer.


Der gik omkring 2 sek før Gustav opdagede hva de kunne bruges til. Han er flyttet ind i sin. Ingeborg går rundt og brokker sig højlydt over at han ikke vil dele. Før eller siden opgiver hun vel, og hopper i sin egen ;-)

søndag den 26. januar 2014

Når natten falder på


Københavns kommunes logo der spejlede sig på væggen, da jeg slukkede og lukkede huset her til aften

.... så elsker jeg at arbejde helt for mig selv.
Når alle brugerne er gået hjem, og der bliver helt stille i det store hus. Ingen der spørger, og ingen der hiver i mig fra alle sider.
Ro, mørke og bidende kulde. Idag var det slet ikke til at få varmen, og jeg er igang med noget meget stillesiddende pillearbejde. Permafrosten er kommet til byen, så jeg valgte at lukke, slukke og smutte hjem.

Mine nye Hay bakker og de 2 små nuttede englebasser

Maden er klar til ham den smukke, han kommer hjem fra arbejde om lidt og jeg er kravlet ned under et varmt tæppe sammen med Fedtegreverne (læs: kattene).

Fortsat god aften. Håber I alle er inde i varmen ;-)

torsdag den 23. januar 2014

Udspekulerede bæster




Jeg købte de her to vildt søde Sonny Angels for et par dage siden, og satte dem naturligvis straks frem så alle kunne beundre dem. Jeg er helt vild med at de har bar mås og de små bitte vinger, er da slet ikke til at stå for. Købte hajen fordi ham den smukke er surfer, og katten fordi ja jeg har jo et par af slagsen ;-)

Mine to skaldede bæster (læs katte) rager alle nye ting på gulvet. De har smadret dyre Kahler vaser, dyre figurer, robotter, malerier, lysestager, skåle, vaser osv - naturligvis altid det jeg er gladest for, fordi det er nyt og moderne. Så jeg går mere og mere over til pyntedimser der kan tåle en flyvetur, ned på gulvet højt oppe fra (jo højere jo bedre), gummi, plastik og træ.

Det er især Karl Gustav der er synderen, han sidder og kigger mig direkte i øjnene, mens hans alien arm skubber tingen ud over kanten. Det naturligvis ikke noget han kan gøre for, det er hans hånd der har sit helt eget liv. Suk, stakkels Gustav, hvor har han dog tit fået ballade, for noget han slet ikke kan styre (hvis du spørger ham).
Hvis han hiver noget på gulvet mens jeg ikke er hjemme, og jeg kommer hjem og råber op om "hvem der dog har gjort det", ja så kigger han direkte på lillesøster Ingeborg og siger noget der minder mistænkeligt om "AVVVV".

Nå men det var de her Sonny englebørn jeg kom fra, nu har de stået pænt på hylden i 3 dage uden at nogle har rørt dem. Karl Gustav værdiger dem ikke det mindste blik, hva tror du selv tænker han formodentlig, tror du at jeg gider hive plastik dimser på gulvet? - NÆ for det giver ikke larm og sjov i gaden med en sur mor.

torsdag den 16. januar 2014

Nye øreringe


Kobberfarvet facetslebet træperler. Perlerne er ikke nye, men det er farven i forbindelse med øreringe ;-)

mandag den 13. januar 2014

Nye tryk


Motivet er min ræv, som er trykt før - det nye er den farvede bagrund, og så er de trykt med kobber

søndag den 12. januar 2014

Når dagene er for korte


... er det bloggen der ikke bliver opdateret.
Jeg arbejder alt for meget i øjeblikket, bla med at oplære 3 nye vejledere på keramik værkstedet. Men det skulle gerne ende ud i at jeg kan arbejde færre dage om ugen, så jeg får mere tid til mit eget ;-)

lørdag den 4. januar 2014

Stof & stil


Yesssssss endelig åbner de en butik i København *hopper op og ned af glæde*

Den 23 januar åbner stof og stil en butik på Vesterbrogade 20, København V, og det ved jeg at mange kommer til at sætte stor pris på ........ især alle os som ikke har bil. At besøge butikken i Trekroner, Roskilde (med busser og tog) er en dagsrejse af dem man bare ikke gider