søndag den 30. juni 2013

Ko sjov



På vej hjem fra en hård arbejdsdag i haven i fredags, mødte vi denne her morsomme ko i regionaltoget.
Den var ualmindelig sjov, den kyssede Dina, slikkede Niki i nakken, lavede "hifive og noggels", den ville stjæle Janus hat, og den lagde sig ned på gulvet og nussede Thorkilds fødder, for at han skulle klø den på maven.

lørdag den 29. juni 2013

Drik og strik



Arne & Carlos fortalte om deres koncept "drik & strik", det lyder hyggeligt men jeg har ikke drukket alkohol i mange år, så jeg drak kold cola light mens jeg i eftermiddag strikkede dette havesæt, stærkt inspireret af de to herres sidste bog "Håndarbejde i haven"

onsdag den 26. juni 2013

Bloglovin

Ja så er der ikke mange timer til at vi alle skal skifte over til en ny reader (istedet for googles som lukker og slukker fredag).

Alle jer søde læsere skal være søde at registrere jer på bloglovin (tryk på billedet), for fortsat at kunne følge min og andres blog

Follow on Bloglovin

Jeg håber at rigtig mange af jer flytter med, ellers bliver bla mine 2 give aways da aldrig trukket ud, nu var jeg lige nået til 123 faste læsere ;-)

søndag den 23. juni 2013

Sandblæsning


Her i eftermiddag har jeg arbejdet på nogle nye sandblæste skåle

fredag den 21. juni 2013

Nye lamper


Dette er den første af en ny serie porcelæns hængelamper, som jeg er igang med i disse dage ;-)

onsdag den 19. juni 2013

Blue Bird er blevet berømt

i Nørrebro Nordvest avisens fotoserie fra Arne & Carlos optræden sidste fredag, er 9 ud af 28 fotos med Blue Bird på, uha hun vigter sig herhjemme ........... Se dem HER



og så har de sat fotos på Fri Bikeshop facebook HER af berømtheden ;-)

sidst men ikke mindst, på forsiden af lokalavisen onsdag 19/6

 

tirsdag den 18. juni 2013

søndag den 16. juni 2013

Retro moderne ryapude, nu med nyt navn


Jeg har fundet det her helt fantastiske tyske (fra før murens fald), komplette feinsmyrna (rya) sæt på et loppemarked. Æsken var stadig plumberet, så der er det hele, - garn bundterne, væv med påmalet mønster og den særlige smyrna nål. Det er til en 40 x 40 cm pude.

Da jeg var barn lavede min far flere af den slags storer ægte uldtæpper om vinteren, det kræver nemlig stærke fingre at sidde og hive de 1000vis af tykke uldtråde på plads.

Jeg købte sættet for kr 25,- og jeg forestillede mig straks, at jeg ville skifte nogle af de lidt kedelige farver ud med neon .......... så det blev en retro moderne ryapude.

Jeg sendte fotos af det hele til datteren med spørgsmålet om det ikke var noget for hende og svigersønnen at lave sammen. Hun siger så "skal vi lave det?" og han svarer "hvad er en ryapude, er det noget med hash??" Ja vi har grinet så meget at vi fik mavepine, og den pude kommer aldrig til at hedde andet end hashpuden, eller rygerpuden *griner*

lørdag den 15. juni 2013

Bogmærke og tæppe

 
Så blev bogmærket broderet færdig, det lykkedes med lidt kunstnerisk frihed. Jeg er mest til frestyle broderi, ellers er det svært at se TV mens man broderer ;-)
 
 
Igår tidligere på aften (mens jeg så Arne & Carlos), fik jeg lavet dette lækre slumre tæppe færdig. Det måler 180 x 90, det er et siksak tæppe, og det tog kun 6-7 timer at hækle, for det er hæklet med min nye hæklenål


Her er den vist sammen med nål nr 5 (den lille), den store nye er nr 20 ;-)

Read In Peace


Siden jeg fik bogen Twisted Stitches af "fedtegreverne" forleden dag, har jeg vidst at RIP bogmærket var det første jeg ville brodere (når jeg fik tid), for hvad er mere nærliggende end et broderet bogmærke, når man har sin daglige gang på et bibliotek og dets kreative værksteder?

Jeg købte det gule broderistof (sammen med en lille bunke andre broderi stoffer) på et loppemarked for et par uger siden. Dejlige stoffer i god gammel kvalitet, til næsten ingen penge. Dog havde jeg ikke lige tænkt over at jeg bliver ældre og ældre, så 10 tråde pr cm (det vil sige at hvert korsting bliver 2 mm) er nok lige fintrådet nok til mig efterhånden *host*.

Nå skidt med det, nu er jeg fundet min fantastiske broderikasse og en Chai Latte frem, ham den smukke har nattevagt og fedtegreverne snork sover, så er jeg gået igang med mikro stingene, mens jeg ser Clint Eastwood i TV ;-)

fredag den 14. juni 2013

Nye tryk til salg



Jeg har travlt med at indramme en masse af mine seneste nye tryk. ;-)

tirsdag den 11. juni 2013

Husk Arne & Carlos kommer på fredag

 
Jeg har lovet min chef at huske jer på at Arne & Carlos kommer på fredag, der er stadigvæk MANGE billetter til salg HER vi ses ;-)
 

mandag den 10. juni 2013

Forsinket morsdags gave


Jeg har fået denne ûber fede broderibog med mønstre til bla trafikdræbte kaniner, afhuggede fingre, pigtråd & seje kranier af fedtegreverne (mine kattebørn)............ "Weeee, frem med broderi garnet" ;-)

fredag den 7. juni 2013

Blue Bird

De sidste dage har Blue Bird (ja det hedder min cykel altså, det står bag på kurven), simpelthen været så trist og falmet, hun knirkede og knagede, og blev mere og mere syg. Som dagene gik fik hun bla ondt i lygterne, hun var skæv i forhjulet (en vinter flyvefalds skade) og igår var det nok, da jeg kom ud fra Kulturhuset klokken 21.30, blokerede hun simpelthen forbremsen, hun nægtede at cykle hjem ..... jeg måtte hive hende afsted, mens hun udstødte de værste hvin.
Da vi nåede hjem, bandt jeg hende til nedløbsrøret ude foran stuevindue som jeg plejer (der kan hun rigtig godt lide at stå, når vi ikke er ude at cykle sammen), og jeg lovede at såsnart jeg skulle på gaden idag, ville jeg bære hende over til cykeldoktoren.
 
Han er så flink, han gik straks igang med at fikse den ene dårligdom efter den anden, han kunne godt se at den var helt gal. 2 timer senere hentede jeg Blue Bird igen, hun smilede nypudset og glad. Men desværre kunne han ikke lave hendes dynamo, så jeg må opsøge en kirugisk afdeling en af dagene.
 
Mens jeg ventede og resten af eftermiddagen, fik jeg hæklet nyt tøj til Blue Bird, nu er hun fin og sommer frisk. Læg lige mærke til den hæklede kædelås, de findes ikke finere nord for Alperne ;-)


mandag den 3. juni 2013

Præcis som jeg drømte om


Det er ikke godt at tage fotos med iphone når der er modlys. Men lad os nu se om ikke det går ;-)
Jeg vil vise jer min daybed, nu når den har fået madras og er taget i brug. Den klæder stuen rigtig godt, præcis som jeg havde drømt om ;-)
Den store røde fugl i vinduet fik jeg i forsinket fødselsdagsgave i lørdags, og den røde retro lampe fandt jeg for et par uger siden.

Øjebæen (kassen) under briksen er en midlertidig løsning til cd`er (musik) ........ den skal helt sikkert ikke stå der / være sådan

søndag den 2. juni 2013

Hva sker der lige for det?

Jeg skulle bare hente en hylde og et par rammer, og så med bussen hjem igen.

Gode tilbud og fristelser var der mange af, men man kan slet ikke komme med bussen med alle de ting, for der er jo 20 andre med bussen (på en stille dag), der alle har købt alt for meget.

Ja så må man jo tage en taxa hjem til kr 150,-, og så var besparelsen fra alle de gode tilbud ligesom opbrugt.

Men jeg fik da min hylde og et par rammer ;-)