onsdag den 16. oktober 2013

Avra vi er dovne

Efterhånden som man har kedet sig i dagevis indfinder dovenskaben sig, shit man bliver doven når man absolut ikke foretager sig en pind.


Som timerne og dagene går bliver det værre og værre.

Folk gider ikke tage badetøjet af og tage tøj på når de skal handle i supermarkedet. Man møder mænd der shopper på hovedgaden i alt for små stramme speedos, de er så dovne at de end ikke orker at bruge en deo, eller rede deres hår.
De første dage så jeg folk bruse sig både før og efter de var i poolen, nu hopper de bare i med sved og andet.
Da havde de fedeste også en pænt dækkende badedragt på, den gider de ikke tage på mere, nu vandrer de rundt i en alt for lille bikini, og de er så dovne at de end ikke gider tage stropperne på bh`en på når de rejser sig fra liggende stilling.
Behøver jeg kommentere hvordan det ser ud når de står med hænderne i siden af maven, som de absolut ikke længere gider suge ind, ryggen er samtidig helt krumbøjet, for den kan ikke rettes ud efter at have ligget 8 timer om dagen på en stenhård solbriks.
Engang imellem rejser de sig for at glo på de andre ...........efter 4 dage gider ingen længere skjule at de glor. Alle glor på alle, uden hæmninger.

Man sidder da også bare og ryger, ikke-rygerne lige op i hovedet, hvem gider dog tage hensyn for hvilken vej vinden går.

I Danmark er vi fuld af fordomme om pølsetyskere, fulde svenskere osv osv. Her er ingen tyskere, den eneste svensker her er, er guide og jeg har ikke set ham drikke.
De eneste man ser her er Danskere, der åbenbart ikke har taget manerer og opdragelse med i kufferten.
 

1 kommentar: