søndag den 16. juni 2013

Retro moderne ryapude, nu med nyt navn


Jeg har fundet det her helt fantastiske tyske (fra før murens fald), komplette feinsmyrna (rya) sæt på et loppemarked. Æsken var stadig plumberet, så der er det hele, - garn bundterne, væv med påmalet mønster og den særlige smyrna nål. Det er til en 40 x 40 cm pude.

Da jeg var barn lavede min far flere af den slags storer ægte uldtæpper om vinteren, det kræver nemlig stærke fingre at sidde og hive de 1000vis af tykke uldtråde på plads.

Jeg købte sættet for kr 25,- og jeg forestillede mig straks, at jeg ville skifte nogle af de lidt kedelige farver ud med neon .......... så det blev en retro moderne ryapude.

Jeg sendte fotos af det hele til datteren med spørgsmålet om det ikke var noget for hende og svigersønnen at lave sammen. Hun siger så "skal vi lave det?" og han svarer "hvad er en ryapude, er det noget med hash??" Ja vi har grinet så meget at vi fik mavepine, og den pude kommer aldrig til at hedde andet end hashpuden, eller rygerpuden *griner*

Ingen kommentarer:

Send en kommentar