søndag den 12. maj 2013

Om at være street

Mine voksne børn snakker af og til om hvem der er mest street her i familien. Jeg får heldigvis også en del credit for mine mange påfund, så ved man da at man ikke er oldgammel endnu.
Efterhånden er de retrofede moderne år jo 60erne og 70erne. Oftest er de ting der er vildt fede idag, nogle jeg havde som barn / ung, eller i hvert tilfælde nogle jeg kan huske.
Jow jow jeg er street og retro på den fede måde, en accessories man gerne følges med på gaden, -så kan man vidst ikke forlange ret meget mere vel??

Der er faktisk kun en i familien der har fået en klister label på ryggen hvor der står NOT street, *gyser ved tanken* virkelig ikke sjovt for min søde svigersøn.
Jeg ved ikke helt hvor det går rigtig galt. Måske er det bare fordi han ikke er blevet smittet 100 % af familiehumoren endnu. Han har jo ellers en street kæreste (min datter), en street hobby (samler på lp plader), han prøver på at være kreativ osv.
Hmmmmm ........ det er nok bare det grimme glassofabord og det feminine tapet han havde i entreen før kæresten flyttede ind, hans skaldede hemmelige nisser i kælderen og flere andre underlige men her ganske unævnelige ting.

En af hans ganske særlige særheder er at han har noget med undulater. Han er ikke til nips og kunst, medmindre det er en undulat har vi fundet ud af (eller at det har set en undulat eller undulaten har set på det eller skidt på det eller noget). Det første fælles maleri (en tush / akvarel) de købte var derfor naturligt nok en undulat i bur.
I flere andre sammenhæng har der figureret en eller anden underlig undulat tiltrækning, så idag bad jeg ham om at spørge sin mor, om hvad hans første undulat hed, og så viste det sig så at den hed Pip Hans. Og der må vi så virkelig give ham credit på den front. Min første undulat hed også Pip Hans og da det var i 70`erne at jeg havde Pip Hans, må Pip Hans altså være et retro fedt navn og DET er street.

Så værsgod svigersøn, her har jeg lavet den retro fede undulat Pip Hans til dig, du får ham næste gang vi ses ;-)


 

3 kommentarer:

  1. Du er da den sødeste svigermor! Og endda en ordentlig street en af slagsen;)

    SvarSlet
  2. du er bare så skøn Gitte ❤ du har bare den fedeste humor , er så glad jeg kender dig ❤

    SvarSlet