lørdag den 30. juni 2012

Give Away


Så er jeg klar med endnu en give away ;-)

Du kan blive den heldige vinder af et sæt sart lys blå LunArt Design porcelæns smykker, bestående af et par øreringe og et armbånd.

Du kan få op til 2 lodder / vinderchancer ..........
1 lod for at melde dig som fast læser og skrive en kommentar til dette indlæg
+ et lod ekstra for at linke med det lille billede til min give away, på din blog

Vinderen bliver udtrukket den 31 juli 2012

Jeg håber du vil lege med.

fredag den 29. juni 2012

Det lyder sjovt, men det er det naturligvis ikke ;-)

Jeg kan lige se det for mig, på forsiden af morgendagens aviser
Røvtur

Midaldrende kvinde kørt ned af kørestol, der foretog uvending.

Ja grin bare, det gør jeg selv indimellem, når tårerne ikke triller pga smerter, fordi jeg skal bevæge mig.

Jeg kommer kørende på cykel, foran suser en elkørestol .......... pludselig kommer spasseren -ja beklager mit sprog, men jeg har forhørt mig hos fagpersonale, og de siger at man gerne må sige spasser, hvis man opfører sig som en spasser. Nå men altså, - pludselig kommer han i tanke om at han nok glemte noget i Netto eller omegn, og så vender han kørestolen på en underkop. Jeg bremser med hvinende dæk og da cyklen står næsten stille, og jeg sætter et ben ned på cykelstien er den væk.
Ja sgu cykelstien er der ikke, der er kun et stort dybt hul og så skal der ikke meget fantasi til at forestille sig hvad der nu sker.

Jeg falder sammen med cyklen bagover. I mit baglæns rullefald lander jeg hårdt på halebenet, ruller ned af ryggen, knalder nakken og tilsidst hovedet i asfalten, så hårdt at mine briller flyver bagover og ud på kørebanen mellem bilerne. Min cykel har fået nogle små skrammer, så den overlever ......... værre ser det ud for min røv, den falder helt sikkert af i løbet af de næste dage. Den er så småt begyndt at indtage smølfe kulør. Jeg har hovedpine (kvalmen er nu på retur), hudafskrabninger på begge ankler, ondt i venstre skulder og en masse andre mindre knubs, der alt i alt betyder mindre end smerterne i bagdelen, jeg kan ikke sidde, ikke ligge, ikke gå, ikke rejse mig, ikke sætte mig. Ja alt i alt kommer jeg nok til at holde ferie i en badering ........... altså på den totalt ufede måde.
Jeg har nøjagtig 8 dage at komme mig i, for så skal jeg noget fedt jeg glæder mig ret meget til (mere om det en anden dag).





Dagens længde aftaget med 0:03

3 sek er lige til at holde ud ikk?. Vi opdager det vel næppe!

Men hvad sker der for sommeren, den er simpelthen aftaget fuldstændig ........... bevares jeg går da i sandaler dagligt, men det er nu mest fordi det er lettere at tørre våde fødder, end det er at tørre alle sine drivvåde sko.

Jeg brokker mig normalt mest over vejret hvis det er vildt varm og fugtigt gennem længere tid. Nu vil jeg gøre en undtagelse og brokke mig godt og grundigt over at vejret er for fugtigt. Det er for meget nu!!

I lørdags da vi skulle hjem fra haven regnede det simpelthen så voldsomt, at en vildt fremmed dame stoppede bilen for at samle os op og køre os til stationen. Det var utrolig pænt af hende, ingen tvivl om det ........... men som hun sagde "det er i nøden vi skal hjælpe hinanden" og det har hun ret i. Vi er da virkelig i nød når vi får de helt voldsomme skybrud, eller skybruds lignende regnbyger, hvor det bare vælter ned i stænger, så man tror man har mareridt, og drømmen foregår på Tour de Gudenå, -men man har glemt sin kajak.

Den danske sommer er simpelthen druknet i regn.

Min ferie har snart stået på en uge ................. men hvor blev sommeren af???

Nu lover DMI igen 20-40 mm regn, ja ja men så fordel dem dog, hvorfor skal det hele komme lige her hos mig? ...... eller det regner måske også hos dig???


På tirsdag når det er fuldmåne, må jeg vidst hellere finde gryden frem og lave et regn skrid væk ritual ;-)

torsdag den 28. juni 2012

Sofastykke

Jeg har da fuldstændig glemt at vise jer mit nye sofastykke. I mange år har der hængt skiftende malerier (af dem jeg selv maler). Da der skulle gøres istand og møbleres om her i sidste omgang, tænkte jeg længe over hvad der nu skulle hænge over sofaen.


Endelig blev jeg enig, det skulle fortsat være skiftende kunst, bare på en anden måde.
Så jeg købte en kæmpe stor mdf plade og en bøtte tavlemaling. Man skal altså bare ikke være bange for skæve sofapuder og gæster der hopper op og står i sofaen, -for det gør de. Og sjovt er det at se hvordan værket sjældent er det samme i flere dage ;-)

Ps jeg har brugt en sort galleri hylde som krid rille i bunden af tavlen. Den samler også det kridtstøv der kan komme når man skriver og tegner, så det ikke drysser ned i og bagved sofaen.

onsdag den 27. juni 2012

tirsdag den 26. juni 2012

Sommerferie

Min sommerferie startede mandag aften kl 21, da jeg gik hjem efter vagt på systuen.
6 ugers ferie hvor jeg kun skal arbejde tirsdage på keramikværkstedet og torsdage i værkstedsbutikken.


Jeg holder helt sikkert ikke fri 5 dage om ugen i 6 uger .......... jeg har nogle keramikprojekter der skal arbejdes meget på, og så skal jeg på en uges tekstil tryk kursus (mere om det en anden dag). Udover det er der jo haven der skal passes, synes det er uoverskueligt arbejde når der kommer så meget regn hele tiden ;-)

søndag den 24. juni 2012

12 meter til puder


Så er jeg klar til at sy et nyt bjerg puder. Får lynlåsene hjem i metermål og glade farver ;-)



lørdag den 23. juni 2012

Blomsterflor



Har været i haven og male hele dagen. Det er svært at løsrive sig når man er omgivet af så mange smukke planter og fantastiske dufte.




Sort hyld
Salvie

fredag den 22. juni 2012

Kan man tage fejl????

Dette foto tog jeg af pigæblen forleden aften
Folk siger simpelthen så mange sjove ting.
Hørte forleden dag en der sagde "jeg har simpelthen så mange æbler i haven, men jeg tør ikke spise dem, for tænk hvis det er pigæbler" ;-)

Jeg ved simpelthen ikke hvor mange % tosse man skal være for at tage fejl af pigæble og almindelige æble? hæhæhæ


æblegren

Æble
 
Pigæble


Kan du se forskellen???


Regn, regn og .........


..... atter regn. Foreløbig står den vidst på sofahygge og selvforkælelse ;-)

torsdag den 21. juni 2012

Midsommer

eller sommersolhverv (som det hedder her i huset) ........... nyd idag, det er årets længste dag. Nu går det mod mørkere tider - det er det nødt til ;-)



Dagene fra i dag og frem mod den 22. december vil blive gennemsnitligt tre minutter og 20 sekunder kortere pr. dag.

tirsdag den 19. juni 2012

Så stop dog den larm ......

Når jeg arbejder i systuen er det meget ofte i en frygtelig larm fra ungdomshusets musik øvelokaler.  Vi deler uisoleret brandflugtvej med dem.
Desværre er mandag den dag hvor de øver punkrock .......... de synger ikke, de brøler ........ de spiller ikke, de voldtager diverse instrumenter.
Det er ubeskrivelig stressende at arbejde i. Jeg har naturligvis gjort ledelsen opmærksom på problemet mange gange, men den slags tager åbenbart lang tid (altså at isolere en dør).


Brugerne (dem vi betjener i værkstedet) er naturligvis lige så generet af larmen. En dag var der en tyrkisk kvinde der beskrev larmen som da hendes vaskemaskine var i stykker ;-)

Igår var der en anden indvandrer kvinde der råbte ud i lokalet, "så stop dog den larm, jeg får sukkersyge af det". Den bemærkning fik latteren i systuen til at overdøve larmen fra naboerne i flere minutter. Hun mente at hun fik stress af det, men hun kunne ikke komme i tanke om ordet, så den første den bedste sygdom hun kunne navnet på blev råbt.

lørdag den 16. juni 2012

Gaver

Jeg elsker når folk umotiveret giver mig gaver, ja helt umotiverede er de vel ikke, for så gjorde de det nok ikke. Det er bare en rigtig rar fornemmelse at få en gave når man ikke forventer det ........
eller rettere ikke har fortjent det, altså når det ikke er jul eller fødselsdag eller den slags ting.

- At få gaver er en dejlig ting, ja en ting er det vel ikke, jow gaven er måske en ting, sikkert en rigtig god ting, som man bliver rigtig glad for, og så er det en rigtig god dag ........ eller rettere de fleste gange er det en gave man bliver rigtig glad for at få sådan fuldstændig umotiveret.

Denne her  fantastiske turkis retro sag, med dynamo lygte og det hele, fik jeg igår i "fordi det er fredag" gave. Så det var faktisk ikke helt uden grund, og den gjorde mig rigtig glad på en dejlig sommerfredag ;-)


fredag den 15. juni 2012

Se hvem der er flyttet ind her hos mig idag

Jaeee det er Hans Bøllings And og Ælling ;-)

Gammel abe i nye klæder



Aben har boet her i 30 år, men rammen er helt ny. Det vil sige, det er den faktisk ikke. Jeg har haft den i et par år (købt i IKEA), nu har jeg strippet den for glas, bagbeklædning osv og malet den.

torsdag den 14. juni 2012

onsdag den 13. juni 2012

Hallmark-fupmail går landet rundt IGEN

Nu har jeg modtaget den mail fra søde mennesker nok. Kædebrevet er en gammel kending fra begyndelsen af 2008, som er oversat fra engelsk til dansk



Sender dine venner dig en advarsel mod Postkort fra Hallmark, skal du slette mailen. Det er et kædebrev uden hold i virkeligheden.

Brevet truer med en ny virus, som angiveligt brænder hele harddisken af. Og i sædvanlig kædebrevsstil skal du selvfølgelig sende det videre til alle, du kender.

Denne type mails skal slettes og IKKE videresendes. Det er komplet spild af tid. Den omtalte virus findes altså ikke - der er tale om løgn fra den ene ende til den anden.

Hvis man tænker bare lidt videre i denne slags kædebreve kunne man også forestille sig at de let kunne vedhæftes en virus, så det folk tror er en god gerning (advare alle de kender) i virkeligheden er at sprede den.

Hallmark mailen er en Hoax

tirsdag den 12. juni 2012

Farver man blir glad i låget af

Fede farver til 10 & 20 kr i TIGER


video
Denne video er godt nok ultra kort, men i skal alligevel se den nuttede and jeg mødte i sidste uge.
 Den stod på tæer for at nå maden i min hånd ;-)