onsdag den 30. november 2011

Keramik

 Havde ikke så travlt i keramikken her til aften, så jeg kom igang med elg stager (de har længe været på min "to do" liste)
Og så fik jeg bestemt hvilken farve mine støbte honningkage figurer skal have - de skal have den smukke honning gyldne Tenmoku

Og så blev alle mine porcelænssnemænd færdige. Hvide med orange næser, lige klar til at sætte snor i imorgen ;-)

tirsdag den 29. november 2011

Møbelnissen kommer imorgen

Jeg har lavet en aftale med Heidi (fra keramikken) om at hun skal male mit stueloft, så får hun møblerne ...... dem er jeg nemlig ret træt af at glo på.
Så imorgen tømmer hun stuen for møbler, tv og reol. Fredag og lørdag skal vi så male (Heidi og mig) og så må vi håbe jeg finder nogle nye møbler jeg kan lide i næste uge ......... ellers kan man vel sidde på gulvet? ;-)

Jeg er heller ikke blevet rask, hoster og snøfter stadigvæk - så bloggen bliver nok syltet et par dage ;-(

mandag den 28. november 2011

Indiske nåledyr

Ja Indiske er de jo ikke, de er made in Danmark .......... men de er inspireret af indiske pyntede elefanter.


 Den første i rækken af nåledyr blev færdig idag og det er dette fantastiske pink nålehorn. Senere kommer bla. nålefanter ;-)

torsdag den 24. november 2011

Så er det op


Så er der ikke tid til at ligge i sengen mere ............. det er ellers der jeg har tilbragt det meste af de sidste 5 døgn. Dog har jeg været på værkstedet for at fylde / tømme ovn omkring midnat hver nat - på det tidspunt smitter man ikke nogle og der er fred.

Igår gik jeg på arbejde for at passe keramikværkstedet, det kunne jeg holde til 4-5 timer så måtte jeg gå hjem.

Idag skal værksteds butikken være åben fra kl 15, så nu er det slut med at ligge her og fise husleje af. Alt for mange løse ender venter .......


mandag den 21. november 2011

Nedlagt af ondsindet virus

Æv vi er kun i november og jeg er allerede ramt af vinterens første influenza ......... hoster hele natten, konstant hovedpine, øm og rædbrækket i hele kroppen, og nu også mega forkølet. Jeg har været syg i 3 dage nu, og med en kraftig forkølelse, som lige er kommet idag, kan jeg glæde mig til en uge mere, hvor jeg føler det som om jeg er ved at stille tøflerne.



Jeg har heldigvis ikke nogle fotos af mig selv syg, omgivet af bjerge af brugte kleenex, pilleglas og næsespray (skal nok spare jer for synet), så I må nøjes med fotos af nogle af de ting jeg nåede i sidste uge.

søndag den 20. november 2011

Krus

Synes lige jeg vil vise de sidste krus jeg er igang med.
Prøv at se den store forskel der er i størrelsen på et nylavet vådt ler krus, til et færdigbrændt porcelænskrus.

lørdag den 19. november 2011

Hvem er det der banker?

Ja der er nok ikke nogle der banker på min dør de næste timer, for udenfor min dør står der en divan på højkant og spærer. Selvom jeg er ramt af en let influenza, var jeg nød til at tjekke mit faste lørdags loppemarked ud. Og det var godt jeg havde kastet et par panodiler ned og hoppet i tøjet, for jeg har jo længe ledt efter en briks. Nu blev det en divan til kr 150,- inkl levering (bor lige om hjørnet). Den må jeg igang med at samle broderier til at ombetrække (sidste samling er næsten opbrugt til datters klaverbæk).

Fandt et par andre småting, bla dette fantastiske retro liggestolestof (helt nyt og ubrugt) for 5 kr ............ engang imellem har man lov at være svine heldig ;-)
Nu ligger jeg på sofaen igen, med en kop te og et varmt tæppe over min svækkede krop ;-)



torsdag den 17. november 2011

Lokums projektet

Den dag jeg nåede til renovering af toilettet på mit værksted, var en sen eftermiddag hvor min datter og jeg havde arbejdet hårdt hele dagen. Så det var en sjov opgave vi gik igang med


  ........ vi har stadig meget sjov med den løbende renovering






mandag den 14. november 2011

En ræv bag øret

 Ingen er vidst i tvivl om at mandag er min sydag, og at jeg finder på noget nyt at lave hver uge. Det er ikke helt let at se hvad det skal blive til?





Ja det er uldne ræve tørklæder.
Er de ikke fantastiske??

Synes denne ligner en hun ræv, så hun fik en lille sløjfe i håret ;-)


Mangler at montere et par stykker mere, så de også er klar til julemarked.

lørdag den 12. november 2011

Gammel udstilling

Ja det er godt nok over et år siden jeg havde den her udstilling i Galleri 2020 Visions i Valby. Men jeg har ikke vist fotos frem fra den før nu, fordi jeg troede de var forlist sammen med en død pc.


















fredag den 11. november 2011

Slap så af!!

 Indimellem har man brug for en dag hvor man kan sove og lave ingenting




Sån en dag har jeg haft idag ........ jeg har sovet og lavet ingenting!
Du sku prøve det, man finder sig selv, bliver frisk og tænker klare tanker.
 Jeg fyldes med nye ideer og kan næsten ikke vente til det bliver imorgen, som ikke er en slap af dag :-)

mandag den 7. november 2011

Mørkeleg

Strømmen er gået i hele gaden, så jeg sidder her i skæret fra husets to eneste strearinlys. Bruger normalt ikke stearinlys pga kattene ..... de skal nødigt komme tilskade, eller de kan vælte dem og sætte ild i huset.

Om et øjeblik er det slut med strøm på pc. Jeg kan ikke engang lave kaffe og min is er begyndt at smelte .......... jeg må hellere spise den før den smelter helt.



Mandag er jo min systue dag, jeg har vagt fra 15 til 21.
Der var kun et par brugere idag, så jeg fik en del fra hånden.  Fik lavet fire punge af bla stramaj som jeg har købt ½ færdigt på et loppemarked og syet det færdig selv. Så fik jeg gjort nogle tørklæder færdig og syet et par blomster.

Imorgen skal jeg i Stof og stil i Roskilde, så jeg får nok brugt en formue ;-)