lørdag den 10. december 2011

Stemning, sanselighed, oplevelser og overraskelser

Det er ikke nogen hemmelighed for nogen at jeg ikke holder jul, men jeg var ret tæt på julestemning idag i bus nr 5 på vej ind gennem Nørrebro mod byen. Bussen havde en rigtig hyggelig nissefar med spidshue bag rattet. Han underholdt løbende over højtaleranlægget og så havde han hængt en mistelten op i loftet midt i bussen.
Da jeg smilende (man kan kun blive i godt humør af sådan en bustur, på en ellers ulidelig rute) skråer over Israelplads blev jeg indhentet af en masse underlige tanker. De var underlige fordi de slet ikke passede til tid og sted ....... sommer, sol, midsommer, ritualer, bare tæer i græsset, minder om venner i en helt anden verden. Jeg stoppede op og så mig omkring, hvad var det der fik mine tanker ud på det spor. Jeg vender mig rundt og får røgen fra et stort knitrende bål med frisk træ lige i ansigtet. Åhh hvor jeg ligepludselig savnede den alternative verden, det har jeg ellers ikke gjort en eneste gang de sidste 4-5 år hvor sygdom har lagt en dæmper på den trang. Måske er det tid til at vågne op fra Tornerose søvnen??

Kender du det??? - man kan dufte, mærke vejret, høre lyde og fornemme stemninger, sanselighed, oplevelser og overraskelser......... og pludselig er man et helt andet sted i tankerne.


1 kommentar:

  1. jo det kender jeg godt, det med at dufte kan vække minder .....men den alternative verden hvor er vi så ???
    nu må du sgu da ikke blive underlig her på dine "gamle " dage vel ....
    Med mindre du vil til at jule sammen med alle os andre ....

    SvarSlet