mandag den 12. december 2011

Når smilet bliver stift og temmelig anstrengt

Jeg stinker af røget sild, brillerne er sodet, jeg har hovedpine og det kradser stadigvæk i halsen ........... det lyder fuldstændig som om jeg har deltaget i Rakubrændingen udenfor værkstedet idag.

Men jeg har faktisk slet ikke været i nærheden af Rakuovnen idag, jeg har såmænd bare slukket en ildebrand i kulturhuset.
I den anden ende af huset var der nogle der skulle fejre en lille foreningsfest. På et tidspunkt gik der ild i et stykke papir (spørg mig ikke hvordan), en af de tilstedeværende bærer åbenbart (det var hvad de fortalte) det brændende papir ned på toilettet, hælder vand på og så smider han det selvfølgelig i skraldebøtten og går!!!!!!!!!!!! Er det bare mig, eller er det rimelig dumt at smide det papir i en papirkurv????? havde det ikke været smartere at trække det ud i toilettet? - ja hva ved jeg, jeg er jo bare den der en time senere slukker branden med brandslukker og pådrager mig en mindre røgforgiftning. Og så står nogle af fest deltagerne fandme pludselig og påstår at de slet ikke havde været i den del af huset og hvordan jeg kunne være bekendt at anklage dem for de ryger slet ikke. Nej I ryger ikke, men det gør lokummet sgu.
Jeg kan kun sige en ting til det her ............ hvis ikke vi havde været der, så havde vi ikke haft noget kulturhus imorgen!

Og til brandstifteren .... La ŝarĝon mian mi portas (jaja så får i andre det oversat fra Esperanto til dansk, der står: ...... jeg bærer med smil min byrde, sagt med et lidende røgforgiftet smil på læben).

3 kommentarer:

  1. Hold da helt op, jeg er helt rystet, men er ikke helt med på hvilket et af husene ildebranden var i , det store nye kultur hus eller keramik værkstedet ? underligt som folk i det kulturhus render fra deres ansvar ,
    godt du var der ,,,

    SvarSlet
  2. Å nej for pokker ikke "vores" keramikværksted ,,
    endnu engang godt du var der, du burde ha haft en medalje

    SvarSlet