fredag den 28. oktober 2011

Travlhed med strik og hækling


Mens jeg var i mit værksted, modtog jeg en sms om en event jeg simpelthen måtte over på systuen og snakke med "bossen" om.

Så klokken 18 fik jeg hurtigt lukket og hoppede på cyklen. Det var jo torsdag, så er der strikkeworkshop i lokalerne, så jeg huskede naturligvis en kurv med en del af et projekt, som jeg længe har været igang med.
Mens vi så på "udstyret" til den omtalte event og snakkede ideer fik jeg startet klokkestrengs hækleriet (fik hæklet dem færdig da jeg kom hjem kl 21.30). De skal være en del af den snart omfattende serie af klokkestrenge jeg har arbejdet på. De findes i alle mulige retro nyfortolkninger til årets julemarkeder.

Senere gik jeg igang med prøver til den omtalte event, som jeg vil fortælle om senere.
Jeg har simpelthen ikke tid til en omfattende fortælling nu. Jeg skal i Panduro og bytte en forkert vare, bagefter skal jeg på keramikværkstedet og glasere en masse julevarer. Og så skal jeg hjem og sove lidt, jeg havde nemlig kun tid til 4 timers søvn i nat.




1 kommentar: