tirsdag den 18. oktober 2011

Strikning for en nybegynder

Nej det er ikke mig der er nybegynderen. Da jeg var barn, det er 2-300 år siden hvis man spørger børnene ........... ej ok så for 40 år siden, lærte man at strikke i håndarbejds timerne. Først skulle vi sy / brodere en ternet sypose, bagefter skulle vi strikke en bamse. Dengang synes jeg det var irriterende, men det var nu mest fordi vi skulle vente til alle var færdige, før vi måtte lave andre ting.

Da min datter fik håndarbejde for 20 år siden, skulle man åbenbart ikke længere lære at strikke, hækle osv. Hun har længe brokket sig over at det er en fejl i hendes opdragelse, at jeg så ikke har lært hende det. Og ja det har hun nok ret i, men mødre har sjældent tid (i den alder). Jeg lærte heller ikke den slags af min mor, det var farmor der lærte mig de syteknikker og hækling jeg ikke lærte i skolen.
Undskyldningerne har været mange og lange ............... nu skal hun lære at strikke imorgen.
Hun har engang lært hestetømme (strikke Lise), nu går vi over til den udvidede version Quick Knit.
Og hvis hun ikke vil være med, så er Gustav kat helt vild for at være med. Han har siddet og forsøgt at hypnotisere tingene ud af indkøbsposen den sidste time ;-)


1 kommentar:

  1. *smiler* pøj pøj med strikkekursus,,,det er netop sådanne strikke sysler man kan lave med børnene når de har efterårs ferie ,det er billigere og mere bekvemt for forældrene end at springe rundt med ungerne i Bon Bon land i den her kulde ,,,,, nå for hulan da , glemte lige at din kære datter har overskredet aldersgrænsen for en tur i Bon Bon land på børnebillet .......

    SvarSlet