søndag den 2. oktober 2011

Outrer på den fede måde

En taske fetish af den svære slags, er nok hvad jeg har gået og udviklet de senere år, hvis man spørger en med forstand på den slags (hvis man spørger en mand, vil nogle af dem påstå at det er en slem uhelbredelig sygdom).
Fetishen er ikke svær på den måde at den er udviklet i svær grad. Den er simpelthen svær fordi taskerne skal opfylde nogle nogengange udefinerbare krav. En af mine tasker skal være outrer på den fede måde, men stadig så jeg kan tillade mig selv at gå med den på gaden i København. Jeg er jo på ingen måde snerpet, men tasker skal ikke ligne kønsorganer og lign (jow jow det har jeg skam set).

Tasken på første foto er et godt eksempel på en taske der egentlig er grim. Men den er grim på den fede måde, på den måde jeg elsker. Farver man måske aldrig før har fundet sammen? slangepræg og skønne rum. Jeg købte den for små 2 år siden på Gran Canaria hos min specielle taskepusher, hun har næsten altid noget jeg ikke vidste jeg altid har drømt om ...... før jeg ser det og må eje.

Min samling er ikke vildt stor (og slet ikke dyr), hvis nogle skulle blive foranlediget til at tro det. Nej nej, her er det langt fra mængden der tæller. I øjeblikket er jeg vel oppe på 4, 5 stykker af de rigtige pragteksemplarer. + den jeg fandt idag ...........
Et pragteksemplar. Gedeskind helt igennem, som stadigvæk lugter så meget af ged at jeg har den hængende på altanen denne uge. Tror det er godt med en kraftig udluftning før jeg kommer hjem til kattene med den.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar