mandag den 3. oktober 2011

Haj i sigte

Vidste du at den store hvide haj, er den eneste haj, der kan løfte hovedet op over vandet og se efter bytte?? Det passer faktisk, selvom fotoet her hvor hajen har Janus i munden er taget i Las Palmas lufthavnen (for et år siden), hvor de har en stor gummi haj udstillet.

Haha ja nu rabler den for hajfobi madammen. Ja jeg er sikkert ikke helt normal i kalechen, jeg har en hajfobi som jeg fik i bardommen, da jeg blev skræmt fra vid og sans af en haj. Den var udstoppet, men jeg var lille og kan stadigvæk huske hvordan jeg skreg, da de tændte lyset i det mørke rum og jeg  fuldstændig uforberedt så lige ind i gabet på en haj af de kæmpe kæmpe store.

Jeg er ikke i tvivl om  at jeg leder efter hajer når vi rejser, fordi jeg på en eller anden måde søger bekræftigelse i hvor gysende grufulde de er *bævrer*
Jeg ville dø af skræk hvis jeg lå ude på havet på et surfboard (eller i en båd), og så en haj under mig *skrig*

Idag er jeg faktisk ret sikker på jeg så en haj. Jeg sad og strikkede på altanen, jeg ser op og der er den ........ den lede rygfinne (jeg sad IKKE og tænkte på hajer). Jeg smider alt fra mig og styrter ind efter kameraet. Desværre når jeg kun at fange den på vej væk ........... jeg har forstørret fotoet helt vildt her i et forsøg på at overbevise mig selv om at det ikke var en haj.  det er ikke lykkedes endnu.

Janus disse oplysninger er til dig ..... 
- Ved du at hvis man holder en haj fast, eller trækker den baglæns, drukner den i løbet af få minutter?.
- Ved du at hvis man vender en haj om på ryggen, falder den i en slags søvn (ligesom med hønsene).
Godt at vide når man ligger derude på brættet ikk????


Ingen kommentarer:

Send en kommentar