mandag den 3. oktober 2011

Bølgepap med grafitti ..............

Søndag d. 6/6-2010





Bølgepap med grafitti...............


Det er underligt at sidde kl halv fire om natten et nyt sted og lytte til lyden af havets brusen, uden helt at vide hvad det egentlig er man lytter efter. Det er natten mellem lørdag og søndag, så den uge jeg skal være her er først lige begyndt.

Dagen igår var lang og opslidende på mange måder, den omfattede bla en 6 timer lang flyvetur. Og så krævede den en meget stor portion diplomati fra min side. Havudsigt .... åh ja hvis man hænger i et lagen ud af soveværelsesvinduet (som iøvrigt er så beskidt at man ikke kan se gennem ruderne) så måske et lille havglimt. Ej ok, det ligger næsten på stranden, ned af trappen, rundt om hjørnet, 50 meter frem og så er man på strandpromenaden, så er der kun 100 meter ned og så lige forbi det meget beskidte sand så kan man hoppe i bølgerne.

Jeg har været oppe mindst 10 gange i nat (har kun sovet kortvarigt indimellem), kunne ikke sove pga luftfugtigheden ...... jeg har aldrig før oplevet så høj en luftfugtighed i syden, igår og i nat var den værre end i Danmark, flere gange var vi i tvivl om det var regn eller fugt (det regnede ikke) – kan det virkelig være fordi vi bor så tæt på havet?. Nej det tror jeg altså ikke på, har da før boet direkte til en strand uden det problem. Jeg savner virkelig en ventilator, eller ja en aircondition (selvom jeg altid får ondt i halsen af aircondition). Det værste er at det faktisk kun var 24 grader (22 i nat) og der var ingen sol. Gys nu begynder jeg næsten at frygte vejret de næste dage.

Normalt er disse surfer ture forfulgt af vinter, regn, storm, oversvømmelser, jordskælv og div naturkatastrofer ........ skal det så virkelig være fugtig varme jeg dør af???? Så bliver jeg måske alligevel nød til at gå ned og lægge mig i strandkanten og køle af sammen med hajerne?

Når det er så klistrende varmt om natten bliver man simpelthen nød til at åbne vinduerne for at overleve, og det endda selvom der på den ene side af lejligheden ligger et diskotek med live optræden, og på den anden side ligger et trafikeret kryds. Det er egentlig et ganske lille kryds, men det er åbenbart her alle byens motoriserede indbyggere skal forbi og gassse op / ned, dytte og råbe den halve nat.

Der er et eller andet ved det her sted der giver mig en frygtelig lyst til at ryge, jeg tænker på cigaretter hele tiden. Det er ellers over 4 måneder siden jeg holdt helt op med at ryge ......... igår aftes var jeg tæt på at købe smøger i supermarkedet – men jeg gjorde det ikke ...................... endnu!!!!!

Måske kan en kop dansk kaffe hjælpe lidt på humøret, hvis jeg altså kan finde noget at koge vandet i. Den her lejlighed er ringere udstyret og indrettet en en dansk studenterhybel. Jeg har tænkt over om det virkelig kan passe at alle de lande vi kommer til er lasede lorte lande??? Kan det mon tænkes at det er livsstilen? Er det måske fordi surfere ikke er så godt vandt?, måske er surfing ligefrem en laset lorte livsstil????

Man skal nok bare lige passe på med for meget kaffe, for døren til toilet / badeværelse er et stykke bølgepap ...... og jeg her overdriver faktisk ikke. Et stykke lamineret bølgepap med grafitti på den ene side, men uden lås, haspe eller lign.. Godt man ikke bor 6 personer i denne lejlighed, som den ellers er tiltænkt. Hvis man overlever aromaen fra toilet når de andre beboere begynder at lumre, så dør man nok af sult før eller siden, her er kun en smørekniv (den skal fungere som alle former for brød, kød og smøreknive) og så er der 3 gafler.

Ja typisk så skete det, det måtte jo ske ............ selvfølgelig skulle jeg skide af kaffen. Nå det gik for jeg sang en sang mens det stod på, for at overdøve div. Lyde. Men hva med lugten?? Den slags dufter jo ikke ligefrem af violer. Hmmmmm jeg må vidst i supermarkedet efter en eller anden syntetisk fyrrenåleduft.

Og så for ligesom at fuldende min indvielse af toilettet, fik jeg revet toiletrulle holderen løs af væggen, da jeg hev i toiletpapiret .......... laset lorte land??? Nej nej jeg er fortsat ret positiv, det er jo trods alt kun søndag morgen kl 8.45.

Uhhh ja forresten så opdagede jeg allerede igår aftes at isene er billige her, noget der ligner det halve af i priserne i Danmark. Billige is er helt sikkert et plus på min positivliste for lasede lorte lande. Faktisk tror jeg næsten at billige is opvejer at pølsen på morgen bollen smagte af sky og gammel armsved. Det bliver sørme svært at vælge til frokost, sandwich med armsved eller en Magnum Gold??. Nå ja ok, så er det alligevel ret godt at det er under ½ år siden jeg holdt op med at ryge, jeg har jo lovet mig selv at istedet for smøger må jeg spise alle de is og jordbær jeg har lyst til de første 6 måneder. Efter ferien skal jeg jo alligevel på diæt, så en is fra eller til kan vel ikke ses??? Og hvis valget står mellem is og smøger, så vælger jeg ret sikkert isen!!.

Dagen skal naturligvis gå med et eller andet, så positiv som jeg er (stadigvæk) tænkte jeg, ok så lad mig da gå med ned og glo på det surf undervisning. Janus er åbenbart eneste elev idag, så han får da godt nok en undervisning der får en triatlet til at blegne. Jeg er næsten ved at kaste op af udmattelse, og jeg sidder endda på en bænk flere hundrede meter fra slagets gang, løbetur og muskelopvarmning havde været nok for mig.

Der er overhovedet ingen tvivl om at wavesurfing (altså surfing på bølger, ikke det der med sejl man af og til ser i Danmark) er for de seje. Nu fattede jeg hvorfor det er vigtigt at styrketræne og svømme hver dag. Tak for kaffe siger jeg bare, jeg ville dø af udmattelse før jeg nåede op på første bølge.

Undervisningen varer kun 2 timer idag, fordi det er søndag. På hverdage er det 4 timer. Efter 1½ time var jeg så udmattet at jeg måtte sætte mig op på en strandcafe med en kop kaffe. Det lykkedes mig desværre aldrig at få forklaret ekspeditricen at jeg altså ikke drikker de der små vildt stærke minikopper de laver, så den må jeg leve med. For pokker hvor den smager rædselsfuldt, men mon ikke jeg overlever??. Nej uhhhh varm kan jeg ikke lide den, og nu prøvede jeg at lade den køle af, jeg kan nemlig godt lide kold kaffe. Men nej, det gjorde det faktisk værre, jeg ved slet ikke hvordan jeg skal beskrive smagen ..... rusten og IKKE god. Hvis jeg vil overleve, så bliver det ved at lade den kop kaffe stå når jeg om lidt rejser mig fra bordet.

De drikker alle den kaffe, så måske er det bare mig der er underlig. Så fred være med deres kaffe, jeg klarer mig sikkert med cola light (noget koffein skal jeg da have). Værre er det at de her på øen har en fuldstændigt forskruet indstilling til hvordan man behandler kunder, jeg er mildest talt rystet. Jeg er ret sikker på at man her på stedet lever af turisme, så bør man vel i det mindste prøve på at behandle turister som kunder man gider handle med?? Og så var det at det pludselig gik op for mig at det slet ikke er fordi jeg er turist at jeg tilsidesættes. Midt i at jeg bestilte min kaffe og ville betale var der kommet to politibejente ind, de ville købe frokost. Fint så langt ............ men så skete det ............. manden der var ved at betjene mig skred sgu hen til betjentene og igonorerede mig fuldstændig, og da jeg forsøgte at sige et lille pip så er jeg fuldstændig overbevist om at jeg blev bedt om at vente og klappe i. Jeg forstod ikke hvad han sagde ordret, men lad os bare sige at fagterne, tonefaldet og atityden ikke var gået i Danmark. Her kommer politibetjente før alle andre kunder fandt jeg så ud af. Naaaaa skal man nu tro på den? Ja sgu, en betjent betjenes før alle andre. Ligesom i supermarkedet igår hvor vi blev bedt om at fjerne vores ting fra rullebåndet, der var simperlthen to gravide kvinder der skulle før os. Vi fattede ikke en meter. Indtil der var en der forbarmede sig og viste os skiltet hvor man kunne se at man bare skulle være gravid eller handicappet, så skal man ikke vente. Hvis der er nogle der undrer sig over at jeg resten af ugen går rundt i politiuniform med en sofapude på maven ................. så er det sikkert fordi jeg er blevet træt af at stå i kø hele dagen, og blive sprunget over af gravide politibetjente i kørestol i det her lasede lorteland.

Jeg drikker ellers aldrig, men nu har Janus lige indført en skik man måske kan blive lidt forfalden til med tiden ............. ½ kaffe og ½ bailey, ja ok så kan man da i det mindste ikke smage den dårlige kaffe.

Det er stadigvæk søndag, klokken er 18, jeg har lige sovet en time og ellers er jeg ved at kede mig ihjel. Vi havde naturlighvis ikke fået besked om at alle butikker har lukket idag, så vi havde ikke handlet ind. Frokosten måtte derfor nødvendigvis bestå af Mc Donalds burger .......... den lokale specialitet hedder El Mac (det er ikke en Big Mac, men en bacon burger af en art). Mc D er dyrt her, dyrere end i DK - hvilket jo er fornuftigt nok (sumdhedsmæssigt), så det er i hvert tilfælde ikke her de lokale unger indtager deres føde.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar